HAN ER PÅ VAGT ALLE DØGNETS 24 TIMER
OLE ØSTERGAARD FRA KRONJYLLANDS VAGTSERVICE A/S
Ole Østergaard
Når man er direktør i sit eget private vagtselskab, sådan som Ole Østergaard, Kronjyllands Vagtservice A/S med hjemsted i Assentoft er, skal man i princippet regne med at være på vagt i alle døgnets 24 timer.
Ole Østergaard, som fredag den 13. september fylder 60 år, fortæller da også, at han aldrig ser en film i fjernsynet: »Nej, for enten får jeg kun begyndelsen eller slutningen - og serier er da helt udelukket«, siger Ole Østergaard.
Jeg skal vise dem
Ved flere lejligheder gennem sit arbejdsliv har Ole Østergaard haft behov for at sige et »jeg skal vise dem«, når nogle spåede, at han ikke kunne klare en given opgave. Som for eksempel at forblive i sin første plads ved landbruget et år - Ole Østergaard forblev i pladsen præcis et år, omend ikke uden sværdslag med husbond.
Ingen planer om at lukke ned
Udtrykket kunne også med rette anvendes om det firma, Ole Østergaard og hustruen Gitte er fælles om. Mange andre i branchen har måttet lukke efter fem-seks år - Kronyllands Vagtservice har bestået i hele 27, og der er ingen planer om at lukke ned.
Den resolutte tilgang til arbejdslivets udfordringer kan Ole Østergaard godt have hentet i sin opvækst på et landbrug, 20 tønder land, i Krogen, også kaldet Tammestrup Mark.
Her voksede skilsmissebarnet Ole op
Sammen med to ældre brødre og fik hurtigt lært at bruge hænderne. Hans far måtte nemlig supplere de sparsomme indtægter fra landbruget ved at køre som mælkekusk og siden også med at bringe varer ud for Brugsen i Uggelhuse, så efter syv - vist ikke specielt lykkelige - år på Assentoftskolen blev Ole Østergaard reelt tvunget til at blive hjemme og passe de otte-ti køer og landbruget i øvrigt.
Fra cykel til knallert
Fyldt 18 år satte Ole Østergaard trumf på - nu var han myndig, og hans far kunne ikke længere holde ham hjemme. »Jeg læste en annonce i Randers Amtsavis fra en gårdejer i Vester Alling, der søgte en karl til 1. november. Min bedstefar, der også boede på ejendommen, talte ikke til mig i et halvt år, da han opdagede, at jeg havde hugget hans avis og læst annoncen«, fortæller Ole Østergaard.
Den unge mand anede ikke, hvor Vester Alling lå, men hans far kørte ham - trods deres divergens - derover i sin lastbil, medbringende sønnens cykel. Ret hurtigt fik Ole Østergaard cyklen skiftet ud med en knallert - hans husbond garanterede Cykel-Kaj i Allingåbro, at han nok skulle få sine penge, og nu begyndte den unge landmand at udforske egnen nærmere på knallerten.
De følgende mange år arbejdede Ole Østergaard ved landbruget eller i virksomheder, der havde med landbrug at gøre.Han ansattes således ved Lau Jørgensens Maskinfabrik i Allingåbro.
Efter en branchemæssig afstikker til luftteknikfirma i Hevring - hvor Ole Østergaard i øvrigt lærte at svejse - kom han til Ørsted Mejeri for at arbejde med ost. Men et opgør med mejeribestyreren førte til, at Ole Østergaard skiftede til et job i foderstoffirmaet Th. Larsen & Søn i Allingåbro, efterfulgt at en kortere tid på Sekura i Randers.
Det næste job blev
Mælkecentralen
Næste job blev på Randers Mælkecentral, hvor Ole Østergaard forblev i godt tre år og undervejs blev oplært i at kunne køre som afløser på hele fem salgsruter. Ansættelsen blev brat afbrudt, da Ole Østergaard stak sig med en kniv fingeren og var sygemeldt så længe, at andre havde nået at lære de nævnte ruter at køre - han var med andre ord ikke mere en helt så interessant medarbejder, og følgen blev mindre interessant arbejde og et skift til vognmand Peter Jensen i Assentoft.
Peter Jensen havde fast aftale med Kødfoderfabrikken Kronjyden om afhentning af selvdøde dyr. Vognmanden var meget omsorgsfuld over for sine chauffører og betroede med det samme Ole Østergaard en lastbil og et fast område at betjene. En pudsigt detalje fra dengang er, at Ole Østergaard en dag havde glemt sin madpakke. Han fik ringet hjem til vognmandsfirmaet, som gav hustruen Gitte besked om den manglende madpakke. Hun smurte straks nogle stykker, fik en termokande fyldt med kaffe og kørte mod det område - i øvrigt ved Sahl - hvor hun vidste, gemalen antagelig befandt sig.
Da Gitte Østergaard fik øje på en selvdød gris uden for en gård, konkluderede hun, at her måtte gemalen jo så snart indtræffe - så hun placerede madpakke og termokande ved siden af den døde gris. Problemet var bare, at den dag var der så mange større dyr at hente, at grisen måtte vente. Termokanden og madpakken stod der stadig, da Ole Østergaard ankom den følgende dag. »Man kan da sige, at grisen fik en fin betjening på sin sidste rejse«, konstaterer Ole Østergaard.
RANDERS VAGTCENTRAL
Vagtarbejde
Ole Østergaard var begyndt at arbejde i sin fritid for Randers Vægtercentral, og desuden var han som medlem af hjemmeværnet begyndt at træne schæferhunden Paw. I en kort version førte fritidsarbejdet til, at Ole Østergaard i samråd med hustruen tog springet og etablerede Assentoft Vagtservice den 1. januar 1986.
Firmanavnet blev ændret til det nuværende Kronjyllands Vagtservice efter købet af Djurs Hundevagt, og siden 1997 er det et aktieselskab med Gitte Østergaard som formand for bestyrelsen. Der er for tiden fem-seks ansatte. Både Gitte og Ole Østergaard er i bogstavelig forstand ude i marken, mere eller mindre nat og dag, i firmauniform og kørende i biler, der ikke efterlader tvivl om, hvem der er ejeren.
Opgaverne er mangeartede - det var således Kronjyllands Vagtservice, som i fire uger sørgede for, at ingen uvedkommende fik adgang til brandtomten efter den tidligere kommunale bygning i Kolind. Men også mere rutineprægede opgaver som rondering og tidvis værditranporter er på programmet.
I haven til privatboligen på Bøgevej i Assentoft ligger schæferhunden Paw begravet. »Jeg græd, den dag dyrlæge Aakjær måtte aflive Paw, og jeg kan stadig få tårer i øjnene ved tanken om Paw«, røber den ellers robuste Ole Østergaard.
I bestyrelsen
Der er en søn og to døtre i ægteskabet. Sønnen Brian arbejder som pilot Nürnberg i Tyskland, men bor sammen med sin kæreste i Ejstrupholm. Da sønnen tog sit flycertficat, gjorde hans far resolut det samme og er i dag indehaver af sit eget lille fly.
Datteren Heidi bor i Romalt. Hun er butikschef hos Fætter BR i Randers Storcenter. Søsteren Lene bor i Allingåbro og arbejder som frisør i Grena.
Seks børnebørn har en stor stjerne hos deres bedsteforældre, herom ingen tvivl. Ole Østergaard er en mand med humor, så han udtrykker i annoncen om fødselsdagsreceptionen hos Anne Marie på fredag håb om, at ingen er overtroiske - receptionen holdes jo af alle dage en fredag den 13. og begynder til al overflod kl 13!
